Om os – ja, her er vi:
Benedikte & Ole Elgaard Hjort 🙂
Benedikte (kaldet: Ditte) er født 1969 og er opvokset i Hornslet.
Ole er født 1964 og er opvokset i Askov
I 1988 flytter Ditte til Esbjerg hvor hun møder Ole, og sød musik opstår… Nååå nej! Dog bliver vi rigtig gode venner, og bliver enige om at dele Oles lejlighed.
I 1989 flytter Ditte fra Esbjerg, men vi beholder kontakten og sporadisk kontakt op igennem årene.
I den tid bliver Ole gift, og får 3 børn – Christopher, Alexander & Charlotte.
Ditte bliver gift men får ingen børn, dog stifter Dittes søster familie i Thisted – Thisted-klanen
Da vi hver især får en profil på Facebook, bliver vi også venner derinde, og i 2016 opdager vi, at vi faktisk begge er blevet skilt, og genoptager kontakten, der ellers er stoppet helt på det tidspunkt.
Så opstod der sød musik – og denne gang er det rigtigt – efter at have kendt hinanden i 28 år blev vi kærester og i april 2019 forlovet – for så at blive gift den 12. oktober 2019.